Mennesket i produktudviklingens tidsalder

VII. Den systemsatte narcissisme
Vor viden om dannelsen og udviklingen af den narcissistiske karakterpersonlighed gør det muligt at se slående paralleller: den dominerende samfunds- og væksttænkning, der er bestemmende for samfundsudviklingen, er tydeligt influeret af narcissistiske tankegang. Ydermere er de lærings- og styringsmekanismer, der via moderne management finder indpas ikke blot inden for erhvervssektoren, men også indenfor den offentlige sektor, yderst velegnede til at hindre den naturlige og sunde udviklingsproces og livsudfoldelse, der er forudsætningen for at tidlige narcissistiske forstyrrelser kan opblødes og assimileres hos den voksne, modne person. Endelig medvirker disse aktivt til at rendyrke narcissistiske tendenser, hvorved narcissistiske personlighedstræk udbygges og forstærkes.
   Min argumentation bygger jeg på den efter min mening mest interessante og dybdegående analyse af den narcissistiske forstyrrelse, dens dannelse og transformation, der er tilgængelig i dag (Almaas 1988 og 1996) ¹. Med sit indgående kendskab til den moderne jeg- og objektrelationspsykologi og til spirituelle og filosofiske visdomsskolers omfattende viden og erfaring med selvrealisering, har A.H. Almaas på banebrydende vis skabt en forståelsesramme, hvor den psykologiske udvikling og spirituel selvrealisering tilsammen konstituerer den menneskelige udviklings- og modningsproces.
   For Almaas er den narcissistiske forstyrrelse et udtryk for, at personen er adskilt fra og fremmedgjort fra sin essentielle identitet. Den narcissistiske smerte og tomrummet, der opstår i personens adskillelse fra oplevelsen af sig selv, bliver herefter gradvist overlejret af udviklingen af en falske identitetsoplevelse. Om denne form for identitetsoplevelse gælder det:

• I stedet for at bygge på oplevelsen af sig selv indefra, er personen afhængig af den feedback og spejling der kommer udefra.
• En selvoplevelse, der er resultat af personens oplevelse af omgivelsernes opfattelse, vil nødvendigvis være usikker, skrøbelig og vaklende, og den vil, ligesom oplevelsen af selvværd være afhængig af den bekræftelse og værdsættelse, man kan få fra andre.
• Når identitetsoplevelsen er afskåret fra at udfolde sig som en indre erfaring i kontakten med de iboende kvaliteter og væren, må den i stedet bero på de selvbilleder, der udvikler sig i kontakten med omgivelserne. Disse selvbilleder, der lejrer sig som mentale dannelser i psyken, giver følelsen af en overfladisk og ufuldstændig identitetsoplevelse og en manglende frihed til at være sig selv og mulighed for at føle sig autentisk.
• Selvbilledernes dominerende betydning for selvopfattelsen fikserer personens opmærksomhed omkring et "image", d.v.s. et billede personen på et givet tidspunkt forsøger at identificerer sig med og fremstår som udadtil ("performance"), og som personen vil forsøge at ændre afhængig af omgivelsernes skiftende behov og af personens eget behov for at fremstå bedst muligt. Derved opnås den bekræftelse og værdsættelse, som personen løbende er afhængig af, og som giver personen en slags stedfortrædende selvopfattelse.
• Selvbilledet bibringer i sin egenskab af overfladisk og udskiftelig mental dannelse ikke personen en stabil følelse af sig selv, ligesom der vil være en slags mental blindhed og manglende interesse og indføling overfor andre.

Den overfladiske identitetsoplevelse bibringer oplevelsen af tomhed og af at være betydningsløs. Personen vil i forsøget på at undgå disse pinagtige oplevelser flygte ind i en selvcentreret og egoistisk optagethed af sig selv, og forsøge at erstatte følelsen af betydningsløshed med grandiose drømme og urealistiske forestillinger om grænseløse muligheder og opnåelse af ydre succes og berømmelse, der for en stund ikke blot giver personen følelsen af at være hævet op over alle andre, men også tjener til at udfylde den indre følelse af tomrum og meningsløshed.
   Kendskabet til den narcissistiske personlighedsdannelse og udvikling gør det forståeligt, at kontakten med vor egen væren, og vor udfoldelse og vækst som mennesker er af afgørende betydning lige fra den tidlige barndom og ind i det voksne menneskes udviklings- og modningsproces. I min hidtidige fremstilling har jeg givet talrige eksempler på, hvorledes den ensidige væksttænkning i stigende grad forstyrrer denne kontakt og hindrer mennesker i at være tilstede i en sund vækst og udviklingsproces.
   Vender vi blikket på moderne management, får man indtryk af, at den læring og de påvirkningsprocesser medarbejderne udsættes for, har til hensigt at udvikle rendyrket narcissisme:

• Det kræves at medarbejderen skal være villige til at sætte sin identitetsfølelsen på spil. I arbejdets netværket er der ikke plads til eneren, og som individ er man summen af de relationer, man indgår i. Den traditionelle opfattelse af mennesket med iboende egenskaber, hvor identitet er knyttet til personens bevidsthed, er under opløsning og søges erstattet af udviklingen af og identifikationen med kompetencer, der er nødvendige for udførelsen af de stadigt skiftende arbejdsopgaver. (Fredens 1999).
• Medarbejderen må arbejde for at skabe et "image" og en "performance", der er i overensstemmelse med firmaets værdier og kriterier for succes.
• Arbejdsprofiler over de skiftende arbejdsopgaver danner udgangspunkt for opstillingen og udviklingen af den enkelte medarbejders personligheds- eller kompetenceprofil, som skal bringes i overensstemmelse med arbejdsprofilen. Personens kompetenceprofil skal løbende opgraderes afhængigt af arbejdspladsens skiftende behov. Den fungerer som en udefra fastsat mental dannelse eller skabelon, som medarbejderen bringes til at identificere sig med.
• Medarbejdernes kompetencer og arbejdseffektivitet evalueres løbende bl.a. via computerens projektstyrings program, hvilket giver kontinuert feedback på præstationer og sikrer såvel ydre kontrol og overvågning, som personens egen overvågning af sig selv. Angiveligt er disse kontinuerlige evalueringer afhængighedsskabende, idet personlighedsprofilen som den ydre mentale dannelse den er, ikke giver en sikker og stabil selvopfattelse (Tynell 2001) ².
• At indgå i de skiftende, arbejdsbaserede netværker indebærer, at man tvinges til at følge netværkets spilleregler. Her oplever medarbejderen til gengæld grænseløse muligheder, når netværkets samlede kompetencer forenes med det elektroniske net, og det narcissistiske spejl er skiftet ud med computerens magiske skærm.

Moderne management gør åbenlyst brug af viden fra moderne psykologi og fra visdomsskolernes viden og metoder i deres forsøg på løbende at udvikle holdninger og kompetencer, der bidrager til en effektivisering af medarbejdernes arbejdsindsats, så de kan skabe resultater, der fører til profitmaksimering og dermed til succes for virksomheden. Medarbejderen bringes herunder til at identificere sig med virksomhedens såkaldte kærneværdier og succeskriterier, samtidig med at medarbejdernes egen opfattelse betvivles eller undergraves, hvis de stiller spørgsmålstegn ved eller foreslår ændringer af åbenlyst urimelige forhold.
   Der er åbenbart psykologer, der som Benjamin Katz udtrykker det, er villige til at anvende psykologiske teknikker og holdninger til at opdyrke en menneskelig profil, "homo robustus", ud fra forestillingen om, at verden ikke er indrettet på "alt for sarte sommerfugle" og at mennesker er skabt til at udfordres og kæmpe for at overleve (Katz 2001). Denne tankegang giver i betænkelig grad associationer til overmenneske forestillinger, og den er ikke ualmindelig i fremskrivningerne af de nødvendige kompetencer, som fremtidige medarbejdere må være i besiddelse af. Der tegnes således et billede af medarbejderen, der erkender at selvet overgives til og formes af netværkernes fleksible helhed. Den succesrige medarbejder, der forventes at identificere sig med netværkets og det elektroniske nets evne til at rumme komplekse sammenhænge og håndtere mange opgaver på en gang, skal med omstillingsparathed og forandrings kompetance kunne leve med et arbejde, hvor det eneste, der er sikkert, er usikkerhed, og som trives i kaos (Hildebrandt & Brandi 1998) ³.
   Det er hævet over enhver tvivl, at der sker et misbrug af såvel den psykologiske som af den i de spirituelle traditioner indhøstede viden og metoder i holdningsbearbejdelsen, overvågningen og evalueringen af medarbejderne (Bovbjerg 2001). Den form for såkaldt selvudvikling og selvrealisering, der foregår på disse virksomheder, sker med den primære hensigt, at medarbejderen udvikler indstillinger, holdninger og færdigheder, så de kan opnå succes ved at skabe profitmaksimering for virksomheden. Der må kraftigt advares mod de tendenser der ses til at inddrage spiritualitet og spirituelle metoder som redskaber og styringsmekanismer indenfor moderne management. Selvrealisering og spiritualitet har ifølge visdomsskolerne at gøre med at erkende og udfolde autentiske kvaliteter og at nå til erkendelse af tilværelsens sandhed, og ikke med at udvikle kompetencer for at opnå succes . Den overgivelse af selvet, som visdomstraditionerne taler om, er den opløsning af egoets begrænsninger og fordrejninger, der bliver mulig, når selvet bliver et med sand væren. I selvrealiserings processen ses ønsker om at få indflydelse og succes ⁴ ikke blot som en afgørende hindring, men også som en faktor, der kan skabe endnu alvorligere forstyrrelser i sindet, end der var i forvejen.
   Når man læser Jesper Tynells redegørelse for Human Ressource afdelingens fremgangsmåde på en moderne It-virksomhed, undrer man sig over, hvad der kan passere i et land, hvor der generelt er en meget kritisk holdning over for den manipulation og ensretning, der foregår i sekter som f.eks. Scientology og på Tvind skolerne.
   Og det er skræmmende at tænke på, at den praksis, der udvikles indenfor moderne management, er ved at vinde fodfæste indenfor ledelse generelt og indenfor undervisningssystemet.

_________________
¹ De to værkers fremstilling af udviklingen af "jeg'ets" psykiske strukturer, som den skildres indenfor psykoanalytisk inspirerede objektrelationsteorier fra Guntrip og Winnicot over Mahler til Kernberg og Kohut, bliver bemærkelsesværdig klar og forståelig netop på baggrund af, at Almaas inddrager visdomsskolernes omfattende erfaringer om selvets grundlæggende dimensioner og kvaliteter.
² Jesper Tynells afhandling er en rystende redegørelse for og fremragende analyse af Human Ressource Management på en It.-virksomhed i Danmark.
³ I klinikken har jeg hidtil måttet behandle to unge, talentfulde og højt gagerede sælgere, der siden de var i begyndelsen af tyverne har udført et ansvarsfuldt og indbringende arbejde for deres virksomheder. Da behandlingen begyndte, var de i slutningen af tyverne og opviste - efter bl.a. Human Ressource afdelingens kurser på deres arbejde - klare tegn på en "krakeleret" identitetsoplevelse, som ses ved alvorlige narcissistiske og borderline forstyrrelser.
⁴ NLP (Neurolingvistisk programmering), der har afgørende indflydelse på vor tids managementteorier og metoder, averterer med, at man nu også inddrager spiritualitet i selvrealiseringsprocessen.

Udgivelser / forfatterskab